You are here: Home » Nethistorier » Billeder til sang og indbydelse

Billeder til sang og indbydelse

For nylig skulle vi holde konfirmation for vores ældste – en søn på nu efterhånden 13 somre. Og som det sig hør og bør, skulle der selvfølgelig både laves indbydelser og skrives en sang.

Indbydelserne kunne jeg godt selv klare. Men det med at skrive sange, er altså ikke lige min stærke side. Så jeg fandt en sangskriver via nettet, som kunne klare den opgave. Vi skrev lidt frem og tilbage om indholdet til sangen og så tog sangskriveren ellers over derfra. Der gik en lille uges tid og så kom der et udkast til sangen, som blev lavet på melodien “jeg har min hest, jeg har min lasso”. Der var lige nogle mindre ting, som skulle rettes. Men det var ikke det store, og et par dage senere var sangen helt på plads.

I mellemtiden havde jeg også selv fået lavet indbydelserne og jeg manglede nu egentlig bare, at krydre det hele med nogle billeder – det liver altid lidt op.

Billeder at krydre det hele med

Jeg synes ikke rigtig, at jeg selv havde nogle billeder liggende, som kunne bruges. Så jeg gik igang med at lede på nettet. Og efter lidt søgen fald jeg over denne side med gratis billeder. Og der var lige det jeg skulle bruge.

Et par af billederne skulle lige skæres lidt til og der skulle justeres på lidt belysning. Men det blev alt sammen klaret med mit suveræne (og gratis) billedbehandlingsprogram, Gimp.

Konfirmationen gik rigtig godt. Vejret var med os og jeg fik stor ros for både sang og indbydelser – så alt i alt var det en dejlig og helt perfekt dag.