You are here: Home » Nethistorier » Fysioterapi til tennisalbue

Fysioterapi til tennisalbue

Min mor er en rigtig sød mormor. Hun har givet alle sine 3 børnebørn bløde pakker. De er tænkt som deres januar gave. En lille, ekstra gave til hver. Det er sådan en tradition, hun indførte for nogle år siden: En lille gave til hvert af hendes børnebørn hver måned.
Jeg kan ikke helt sige, at de blev glade for dem. Men det gjorde vores tøjbudget! Hun har haft rigtigt travlt med at strikke sweatre, huer, halstørklæder og små tæpper. Jeg ved slet ikke, hvordan hun har kunnet nå det. Hun siger, at hun ikke har modet til at gå de lange ture, nu hvor det er slemt med smitten igen, og derfor har hun masser af tid til at strikke. Hun elsker at strikke. Hun er også rigtigt dygtig til det. Garnet køber hun via internettet.

Tennisalbue

Da vi ringede sammen i går, sagde jeg naturligvis tak på mine børns vegne. Hun fortalte mig, at jeg nok ikke skulle regne med, at næste måneds gaver bliver lige så store. Hun har ondt i sin venstre arm. Hun sagde, at det er en tennisalbue, som er fremkommet efter mange timers strikkeri. Jeg spurgte hende, om hun havde været til lægen med armen. Den skal måske lægges i en slynge, så den kan hvile. Det havde hun – og hun går med en slynge. Hun får også noget smertestillende. Bortset fra albuesmerterne, så har hun det godt. Lidt irriteret over ikke at kunne bruge armen så meget, men ellers er der ikke nogen problemer. Hun glæder sig til foråret.

Beklager sig aldrig

Efter samtalen tænkte jeg, at det var lidt mærkeligt, at hun ikke havde nævnt noget om albuesmerter før end i går. Vi taler ellers sammen hver dag. Det er typisk for hende. Hun beklager sig aldrig. Hvis det sker, så er det, fordi hun har en god grund til det. Så i min tankerække, så har hun meget store smerter. Det fik mig til at lede lidt rundt på internettet efter behandling af tennisalbue. Det kræver vist noget fysioterapi og en del tålmodighed. Men hvordan får jeg hende til en fysioterapeut – hun har jo brug for det. Hun har taget et meget stort skridt ved at gå til lægen. Hun er jo bange for at gå ud. Jeg kunne godt lide at vide, om man kan få en fysioterapeut online. Man kan jo godt få en personlig træner online, eller en psykoterapeut. Jeg har bare ikke set det for fysioterapeuter, eller læger for den sags skyld. Ok, jeg har sådan set heller ikke haft brug for at finde en terapeut online. Men det har jeg nu.

En god fysioterapeut i Valby måske

Min mor skal da ikke gå rundt med stærke smerter – alene. Jeg vil lede lidt mere intensivt. Måske er jeg heldig og kan finde en fysioterapeut, som kan give anvisninger til simple øvelser til hende – sådan, måske via Skype, eller hvad ved jeg. Det betyder, at jeg finder én, der kan behandle hende, og dernæst skal jeg lære hende at bruge Skype – eller Zoom, alt efter hvad behandleren foretrækker at bruge. Måske skal jeg lige købe et webcam til hende først.