You are here: Home » Nethistorier » Grus i bigbags

Grus i bigbags

Det gamle bøgetræ i vores have måtte lade livet i sidste måned. Det var blevet så gammelt, at det var for risikabelt at have det stående længere, fordi en storm sikkert nemt kunne vælte det, så det eventuelt kunne gøre skade på huset.

Da en gravemaskine var færdig med at fjerne rødderne, stod vi med en ret stor tomt midt i græsplænen, og min kone ønskede, at vi skulle lave et par højbede til både prydplanter og diverse krydderurter.

Så det arbejde er jeg nu godt i gang med. Jeg har valgt at opbygge dem i nogle solide, trykimprægnerede stolper, som jeg har givet sort træbeskyttelse, inden jeg gik i gang med at opbygge højbedene, som er temmelig høje.

Efter råd fra en erfaren havemand vil jeg så lægge et tykt lag grus i bunden af bedene, hvorefter der skal et cirka 40 centimeter tykt lag muld øverst. Vi får leveret grus i big-bags i øvrigt.

Men inden jeg kommer så langt, vil jeg anlægge et gangareal rundt om og mellem de to højbede, for det er ikke praktisk at have græs der, fordi det vil være vanskeligt at slå på grund af den smalle gang, der bliver mellem højbedene.

Hverken min kone eller jeg synes, at det ser pænt ud med ganske almindelige fliser af beton, så i stedet vil jeg lægge nogle gamle brosten, som for nylig var til salg i en annonce i vores lokale ugeavis. Den portion brosten, der var til salg, var lige akkurat stor nok til det areal, jeg havde planlagt rundt om højbedene.