Jeg har taget en stor beslutning i mit liv: Det skal lægges helt om. Hvis jeg ikke gør det nu, så får jeg det vist aldrig gjort. Jeg er godt træt af at ræse rundt hver dag for at nå det hele. Har besluttet at sælge min store lejlighed og flytte i noget, der er meget mindre. Jeg har opbygget en lille forretning, der er baseret på passive indkomster, og jeg vil til at leve mit liv, forstået på den måde, at jeg vil gøre ting, jeg ikke gør nu: Male, rejse se venner og veninder. Jeg er alene og har brugt de sidste 3 år på at bygge min forretning op. Den giver mig lige akkurat så stor en indkomst, at jeg kan leve af det uden at røre en finger, hvis jeg flytter til et mindre sted.
Sofaerne er vigtige
Jeg har ikke brug for et kæmpe luksuskøkken med kogeø og kobberpander. Jeg laver jo alligevel aldrig mad. Hvis jeg får gæster, bestiller jeg altid maden udefra. Indkøbene klarer jeg via nettet. Så, farvel til stort køkken. Jeg har heller ikke brug for 3 værelser. 1 er tilstrækkeligt. Og en stue, som også kan fungere som atelier og arbejdsrum. Den kæmpestore hjørnesofa kan blive skiftet ud med en praktisk og billig sovesofa. Mit soveværelse vil jeg dog ikke lave om på. Jeg vil beholde min superseng. Men en sovesofa i stuen/arbejdsrummet vil være en god investering. Det hænder, at en veninde overnatter. Hun kan sove på sofaen. Jeg har set, at man kan få sovesofaer i rigtig god kvalitet, som også er rigtigt flotte. Ikke som dengang jeg startede min karriere – og endnu ikke havde råd til dyre møbler. Dengang var sovesofaerne, man kunne få ikke lige så gode, som de er i dag. De havde tynde hynder og dårlige sving-ud mekanismer. Sådan er det jo ikke længere.
Ikke dyre adresser
Mest af alt: Jeg behøver ikke at have adresse på et af byens dyre steder. Indtil for nylig troede jeg, at det var vigtigt. Det er det ikke. Jeg smider en masse penge efter en adresse, der ikke betyder noget for mig. Nej, det, som betyder noget, er, at jeg får mulighed for at gøre det, jeg gerne vil, og at jeg udvikler mig videre. Det er nødvendigt for mig, at jeg stopper op med at jage en karriere, som jeg alligevel ikke er glad for. Måske er jeg sær, men så må det være sådan. Jeg skriver min opsigelse i morgen og genlæser den i overmorgen. Jeg er sikker på, at jeg til den tid har fundet et lille sted med stue og 1 værelse, som jeg kan bo i. Og så kan jeg sige op i slutningen af måneden.
Jeg glæder mig allerede til at kunne koncentrere mig om mig selv. Lade stress og jag forsvinde og blive et helt og afslappet menneske. At mine forældre så måske synes, at det er dumt det, jeg gør, må blive deres problem. Jeg skal bare sørge for, at min økonomi hænger sammen, at mit nye hjem bliver hyggeligt. At jeg kan se mine venner og min familie. Sådan er det bare.
