Hvor får hun energien fra? Min hustru er altid fyldt med energi. Det er sommetider lidt for meget af det gode. Det strejfer mig en gang imellem, at hun måske er lidt hyperaktiv. Måske. Jeg har ikke talt med hende om det. Hun er nemlig også altid glad. Som om der slet ikke findes bekymringer i livet. Jeg ved godt, at hun også har bekymringer, men hun lader sig ikke kue af dem. Sådan som jeg en gang imellem gør det. Især hvis det er bekymringer over økonomien. Nej, hun klør bare på med sit arbejde og sine gøremål her i huset. Lader, som om at problemer bare forsvinder. (Hvilket det faktisk gør!)
Lad da MEM pudse!
Lige nu er hun i gang udenfor. Hun pudser vinduerne. Står på stigen og strækker sin dejlige krop for at nå helt op i hjørnerne. Hun fløjter. Nyder, at solen skinner. Det er helt surrealistisk. Jeg sidder her og ordner nogle regninger, der skal betales. Typisk lille syssel en lørdag formiddag. Hun banker på vinduet lige ved siden af mig. Smiler til mig. Sender mig et luftkys. Jeg smiler tilbage. Sender et kys tilbage. Altså burde jeg ikke foreslå hende, at hun finder en vinduespudser i Skovlunde og sætter ham til at gøre arbejdet – tænker at MEM har en afdeling der også. Hun behøver da ikke at gøre det. Hun kunne bage en kage eller måske læse i stedet for. Jeg ved jo, at hun er en læsehest. Hun kan læse et kæmpeværk på en weekend. Det er muligvis det eneste tidspunkt, hun sidder stille på. Når hun læser altså.
Næste projekt
Hun er ved at være færdig med vinduerne. Jeg kan høre hende rumstere ude i husets badeværelse. Hun går tilbage ud i haven. Sætter stigen på plads inde i garagen. Vender tilbage. Går i bad. Får sig et varmt bad. Jeg sidder her ved mit hjemmekontor. Overvejer, om jeg skal invitere hende ud. Vi kunne tage ind til byens centrum og få en god frokost. Eller måske skulle vi gå i biografen. Hun er færdig med sit bad. Har klædt sig på. Er glad. Har lyst til at snakke. Spørger om alt muligt. Har jeg betalt regningerne? Er jeg træt? Hvordan ser mit program for den kommende uge ud?
Hvad med frokost?
Jeg afbryder hende og spørger hende, om vi ikke skulle tage ind til centrum og få frokost inde på den gode restaurant? Det siger hun ja til. Det kunne være lækkert. Men kunne vi ikke køre en tur til Helsingør først og se det der Museum for Søfart, som er blevet bygget i en gammel dok nede på værftet. Idéen er slet dårlig. Jeg tænker lidt. En halv times kørsel. Jo, det gør vi. Vi får frokost i Helsingør. Efter besøget på Museet. Hun har jo talt meget om, at hun har hørt så meget godt om det museum. Jeg beder hende give mig 10 minutter til at klæde mig om i. Jeg trækker i bukser og skjorte. Finder min jakke og bilnøglerne. Tjekker, at jeg har mine betalingskort med mig. Vi kører til Helsingør. Solen skinner. Vi er glade.
