You are here: Home » Nethistorier » Sove med sengetæpper

Sove med sengetæpper

På et tidspunkt må vi jo se at blive rigtige danskere også på det punkt, sagde min kollega og efterhånden gode veninde, Sandra, da vi en dag kom til at tale om sengetøj. Sandra og hendes mand kommer nemlig fra Frankrig, så de er vokset op med at sove med lagner og tæpper – og altså ikke med en dyne, som vi er vant til herhjemme.

Jeg var på besøg hos Sandra den dag, og hun viste mig et par meget flotte, håndlavede sengetæpper, som hendes mor havde sendt til hende som en gave. De er dejligt varme, fortalte Sandra, men jeg kunne nu godt have lyst til at følge den danske skik med en rigtig dyne, og min mand og jeg har faktisk aftalt, at vi vil købe et par dyner meget snart.

Det gav mig en ide, for min mand og jeg fik for længe siden foræret to sæt satin sengetøj, som vi kun har brugt en enkelt nat. Vi brød os nemlig ikke om det glatte og lidt stive stof, så de to sæt blev vasket og så lagt ind i skabet, hvor de stadig ligger.

Så jeg tilbød Sandra, at hun kunne få de to sæt sengetøj til at starte med, for min mand og jeg vil hellere sove i almindeligt bomulds sengetøj, så vi kommer helt sikkert aldrig til at bruge dem. Det ville hun gerne, og hun fortalte, at hun og hendes mand ofte brugte satin lagner, så de kan godt lide at sove i satin.