Da min far på 84 år for nogle uger siden faldt ude i sit badeværelse og brækkede hoften, var det jo i sig selv galt nok, men for ham var det nok værre, at sundhedssystemet varmt anbefalede ham at flytte på plejehjem efter opholdet på sygehuset. Bruddet i hoften var nemlig så kompliceret, at man ikke skønnede, han ville være i stand til at klare sig selv.
Jeg påtog mig opgaven med at tømme hans lille rækkehus, hvor han har boet, siden han for 12 år siden mistede min mor. Mens jeg en dag var i gang med at pakke hans ting sammen, ringede han til mig fra plejehjemmet og bad mig om at komme forbi med hans computer, som han bestemt ikke mente, han kunne undvære.
Hvad med printeren, spurgte jeg, men den havde han ikke lyst til at få med. Hvis du kan bruge den, kan du bare tage den med hjem, og der ligger en del nye blækpatroner i den øverste skuffe til højre i skrivebordet, fortalte han.
Og det skal jeg da lige love for, der gjorde. Det var tydeligt, at far af en eller anden grund havde købt stort ind, når han faldt over et tilbud på billige printerpatroner, for der var i alt fem hele sæt, og jeg er da sikker på, at han nok aldrig kunne nå at få dem brugt.
Det var printerpatroner af forskellige fabrikater, men alle til den printer, han selv havde. Så han må have købt dem i forskellige netbutikker.
