You are here: Home » Nethistorier » To sjove ønsker

To sjove ønsker

Nu har min søn fødselsdag i næste uge. Det er lidt trist for ham, at han ikke kan invitere hele klassen herhjem til festen. Men vi har lovet ham, at når den her sundhedskrise er overstået, så vil vi holde en stor fest for ham. Det har han accepteret. Det var ellers en skuffelse for ham, da vi måtte fortælle ham, at vi ikke kan have alle til fest på en gang. Og vi har ikke helt råd til at holde sådan ca. 3 fødselsdagsfester. (Vi gider heller ikke at lave lagkage og burgers til 3 x 8 børn, som er 12 – 13 år gamle!)
For at kompensere for vores dårlige samvittighed overfor vores søn har vi valgt at skrue lidt op for gavebudgettet i år. Han skal have mindst 2 fine gaver fra os. Og så skal vi selvfølgelig også give ham en gave, når vi endelig skal holde fødselsdagsfesten for ham.

Lidt nørdet

Nu er min søn lidt af en nørd. Eller måske er det bare hans alder. Måske er børn i den alder bare sådan. Han er i hvert tilfælde meget optaget af sikkerhed og holdbarhed. Han har faktisk skrevet sin ønskeseddel og givet os den. Det undrer mig, at han som nummer 1 og 2 har følgende ting på den. – Jeg skal lige sige, at det er en prioriteret liste. Det, han ønsker sig mest, er nr. 1 osv.

Nøgleskab

Som ønske nr. 1 har han skrevet: ”Nøgleskab”. Hovsa, hvor kommer det fra? Jeg havde egentlig troet, at der ville stå en titel på et eller andet nyt spil til hans Xbox. Men der står, at han ønsker sig et nøgleskab. Aha. Det er da til at overkomme. Vi har jo lige fået ét sat op ude i garagen, så vi ved, at udgiften til sådan et ikke er så stor. Som nr. 2 står der ”lamineringsmaskine”. Hvad er det?

Lamineringsmaskine

Jeg har spurgt ham om, hvad det er. Han har forklaret mig, at det er sådan en maskine, man kan bruge til at klistre plastikhylstre på papir, så det bliver beskyttet.
Så blev jeg det klogere. Men hvordan kan det være, at han ønsker sig nøgleskabe og lamineringsmaskiner?

Jeg har talt med min mand om det. Han siger, at han er sikker på, at det bare har noget at gøre med, at vores søn er ved at finde ud af, at han i virkeligheden er et ordensmenneske. Han kan godt lide at have orden i tingene. Og på den ene eller anden måde, så kan man jo godt se, at et nøgleskab og en lamineringsmaskine vil bidrage til, at han kan holde orden i sine ting: Nøglerne, som han har til alle sine gemmer inde på værelset. De forskellige, hemmelige prints, som han holder af at arkivere i en af sine skuffer.

Det giver mening. Men er det ikke lidt i overkanten? Skulle en dreng, som bliver 13 i næste uge, ikke ønske sig den sidste version af Fortnite, eller hvad det nu hedder? Ja, jeg spørger bare. Men han skal da have et nøgleskab og en lamineringsmaskine på sin fødselsdag.