Nu er det sådan, at vi faktisk godt kan lide at gøre tingene selv. Vi dyrker vores egne grøntsager, vi sørger for at genbruge det meste af de ting, som andre normalt smider ud: Emballage, tøj, ting og sager. Det er ligesom blevet en livsstil for os. Sådan lidt i retning af, at vi gerne vil leve miljøvenligt og uden afhængighed af eksperter. Der er dog ting, som vi ikke kan undvære, og som vi er afhængige af. Fx elektricitet. Vi kunne måske producere en del af det behov, vi har for el selv. Via solceller og paneler. Det er et af projekterne, som ligger lidt langt ude i fremtiden. Så vi stoler på, at elværket kan dække vores behov. Indtil videre går det fint. Også selv om jeg kan se på vores regning, at behovet bliver større og større. Vi bruger jo meget strøm her i familien.
Mange grunde
Det er der flere grunde til: For det første bruger mine børn deres pc’ere meget mere, end de plejer. For det andet bruger vi selv en del værktøj fra Dorch og Danola, som er baseret på, at de kan få strømtilførsel. Min mand har en del el-værktøj, som han bruger flittigt. Selv har jeg jo alle mine køkkenmaskiner, som skal i brug dagligt. Uden vores smoothie hver morgen, så går det bare ikke. Blenderen kører hver morgen. Med frugt og grøntsager.
Elsker at bage
Og jeg elsker at bage. Hader bare at ælte brøddejen selv. Så det får mixeren lov til at gøre. Det er nemt, og det går hurtigt. Og brødet smager faktisk lige så godt. Så der er ikke nogen grund til, at jeg står og får dejen svøbt om mine fingre og hænder.
Min datter bruger hårtørreren flittigt. Hun er lige kommet i den her alder, hvor håret bare skal vaskes, tørres og sættes hele tiden. Det er ret irriterende. Hun tager ikke kun min gode shampoo. Hun bruger også rigtigt lang tid på badeværelset. Til vores andres store irritation. Hun og hendes bror kan godt komme op og skændes om det. Især når han driller hende med, at håret sidder dårligt.
Vovsen er med
Den eneste, som ikke har brug for el her i huset, er faktisk vores hund. Pilu hedder den. Den kan bare ligge og snorke hele dagen. Den er bare glad, når en af os går en tur med den. Og den er ligeglad med, om maden er kold eller varm. Bare den kommer i skålen. Det er et taknemligt dyr. Hyggelig, sød og altid glad. Den stiller ikke nogen krav – hverken til os eller sig selv. Den nyder bare, at vi er omkring den. Den har ikke brug for værktøj heller. Men det er der mange andre der har.
Vi kunne måske lære noget af den? Måske kunne vi lære at være lidt mere nøjsomme i vores hverdag? Er det nødvendigt at bruge en elektrisk sav eller en hårtørrer?
Jeg spørger af ren og almindelig menneskelig nysgerrighed: Er der virkeligt behov for, at vi skal bruge så mange el-artikler i vores hverdag? Jeg skal være den første, der forsøger at lære mig selv at bruge dem mindre: Jeg vil selv ælte dejen til brødet i morgen. Men smoothies moser og pisker jeg altså ikke med en gaffel. Endnu!
